Hvorfor får man hovedpine?

Hvorfor får man hovedpine?

Hvorfor får man hovedpine

Der kan være mange forskellige årsager til, at du får ondt i hovedet. En af de mest almindelige former for hovedpine er spændingshovedpine, som opstår pga. spændinger i f.eks. nakke eller skuldre. Hvis du har en tilbagevendende hovedpine, er det vigtigt at finde ud af, hvad der evt. trigger din hovedpine. Det kan du gøre med en hovedpinedagbog, f.eks. vores app ’Kend din hovedpine’, som findes til iPhone og Android. Læs mere om vores hovedpinedagbog. 

Fødevarer kan trigge hovedpine

Nogle personer kan få hovedpine af bestemte fødevarer. Det kan eksempelvis være alkohol, sukkerfri sodavand, citrusfrugter, chokolade, ost og lakrids. 

Anstrengelsesudløst hovedpine

En gang imellem kan en kraftig anstrengelse, f.eks. tunge løft eller bænkpres i træningscentret, udløse en dunkende hovedpine, som sandsynligvis udløses af muskelspændingerne kombineret med det høje blodtryk. Denne slags hovedpine menes at ramme omkring 1 %, men risikoen er større, hvis man i forvejen lider af spændingshovedpine eller migræne. Anstrengelsesudløst hovedpine er ufarlig og går normalt over efter nogle timer.

Ondt i hovedet pga. dårlig søvn

Når du sover, får kroppen mulighed for at hvile og regenerere. For lidt søvn medfører en øget risiko for spændingshovedpine og migræne. Forskere mener, at mangel på den vigtige REM-søvn, eller drømmesøvnen, som den også kaldes, kan medføre, at kroppen producerer færre af de proteiner, som dæmper smerte, mens den producerer flere af dem, som udløser smerte. Også for meget søvn kan udløse hovedpine. Har du ofte ondt i hovedet, er det derfor vigtigt med faste søvnrutiner.

Dårlig arbejdsstilling og hovedpine

Mange timer i træk foran computeren kan give hovedpine. Dine øjne ændrer nemlig retning op mod 50.000 gange, når du sidder foran computerskærmen på en normal arbejdsdag, og de kan dermed blive overanstrengt. Visse arbejdsstillinger kan også medføre øgede spændinger i nakke og skuldre, hvilket kan give hovedpine.

Stress og uro kan give hovedpine

Stress kan ofte udløse hovedpine og kan betragtes som et signal fra din krop om, at du bør slappe af. Samtidig kan en stærk bekymring, vrede eller angst øge spændingsniveauet i kroppen, hvilket kan medføre hovedpine.

Hovedpine pga. menstruation

Nogle kvinder vil opleve at få hovedpine eller migræne i forbindelse med deres menstruation. Hovedpinen forekommer som regel i perioden fra to dage før til to dage efter første menstruationsdag.

Dårligt syn og dårlig belysning

Når vi ikke kan se optimalt, f.eks. på grund af dårligt syn eller dårlig belysning, anstrenger du øjnene og musklerne heromkring for at se bedre. Det medfører øgede spændinger og kan resultere i hovedpine.

Hovedpine pga. tænderskæren

Skærer du tænder eller spænder i kæberne, mens du sover, kan du vågne op med hovedpine og ømme kæber.

Hovedpine ved bihulebetændelse

Du kan være uheldig at få bihulebetændelse i forbindelse med en forkølelse. Bihulebetændelse kan give kraftig hovedpine, fordi trykket i bihulerne stimulerer smertenerverne, hvilket skaber en stærk smerte i hovedet. Smerten sidder ofte i kinderne eller i panden og bliver værre, hvis du bøjer dig forover. Hovedpinen aftager, når betændelsen forsvinder.

Treo mod hovedpine og migræne

Hovedpine eller migræne? Prøv Treo - den begynder at virker allerede efter 20-30 minutter.


Øvelser mod spændingshovedpine

Øvelser for nakke og skuldre kan afhjælpe spændingshovedpine.