Når det gælder tilbagevendende hovedpine, kan det også have psykologiske årsager, for eksempel stress, angst eller depression. I sjældne tilfælde kan hovedpine være et tegn på hjerneblødning eller tumorer i hovedet.
Hvorfor får jeg spændingshovedpine?
Langt de fleste af os har på et tidspunkt været ramt af spændingshovedpine. Nogle gange har vi en idé om, hvorfor hovedpinen opstår, og i andre tilfælde ser det ud til, at smerten sniger sig ind på en helt uden forklaring. Faktum er, at man i dag ikke helt kender årsagen til, hvorfor spændingshovedpine opstår. Længe troede man, at den skyldtes muskelspændinger, men nyere forskning har vist, at der ikke altid er en sammenhæng mellem øgede spændinger og spændingshovedpine.
I stedet tror man, at hovedpinen opstår på grund af en kemisk ubalance i hjernen, for eksempel en forstyrrelse af niveauet af serotonin, som er et vigtigt signalstof for en række af kroppens funktioner. Denne teori gælder primært for kronisk hovedpine og kan også forklare, hvorfor man ofte rammes af træthed, koncentrations- og hukommelsesbesvær, efter at hovedpinen er aftaget.
Der findes en række faktorer, som kan påvirke stoffer i hjernen og fremkalde spændingshovedpine. Overvej, om din spændingshovedpine kan skyldes en af følgende årsager:
Hovedpine på grund af søvnmangel
Søvnen er vores restitutionsperiode, hvor kroppen hviler og heler. For lidt søvn øger risikoen for at blive ramt af både spændingshovedpine og migræne. Forskerne mener, at når man bliver berøvet den vigtige REM-søvn, eller drømmesøvnen, som den også kaldes, så producerer kroppen lavere niveauer af de proteiner, vi har brug for til at dæmpe smerte, og højere niveauer af de proteiner, der udløser smerte.
Også for meget søvn kan udløse hovedpine. Får du ofte hovedpine, er det derfor vigtigt med søvnrutiner.
Uhensigtsmæssig arbejdsstilling og computerarbejde
Mange timer i træk foran computeren kan give hovedpine. Øjet ændrer nemlig retning op mod 50.000 gange foran skærmen i løbet af en normal arbejdsdag og kan blive overanstrengt.
Visse arbejdsstillinger kan også føre til øgede spændinger i nakke og skuldre, hvilket ofte fører til hovedpine.
Stress og angst
Stress af forskellig art er en almindelig udløsende faktor for hovedpine og kan ses som et signal fra vores egen krop om, at vi skal tage det lidt med ro. Når vi oplever stærk angst, vrede eller frygt, så øges vores spændinger i kroppen, hvilket også kan føre til, at vi får hovedpine.
Dårligt syn og dårlig belysning
Når vi ser dårligt på grund af synsfejl eller dårlig belysning, skal vi anstrenge øjnene og de omkringliggende muskler for at se bedre. Det medfører øgede spændinger og kan resultere i hovedpine.
Tænderskæren
Mange, der skærer tænder i søvne eller bider kæberne meget hårdt sammen, kan blive ramt af hovedpine og ømme kæber om morgenen.
Hovedpine på grund af smertestillende medicin
Det kan virke selvmodsigende, men hvis man tager smertestillende medicin for ofte, kan det faktisk give hovedpine. En undersøgelse fra Göteborgs Universitet viser, at 150.000 svenskere lider af kronisk hovedpine, som skyldes overforbrug af smertestillende medicin1. Hvad det skyldes, ved man ikke helt, men personer, der tager smertestillende medicin oftere end ti dage om måneden i mindst tre måneder, har stor risiko for at blive ramt.
Ved medicin-induceret hovedpine er det vigtigt at forsøge at stoppe med smertestillende medicin for at få hovedpinen til at forsvinde. Det kan være svært, og derfor kan det være en god idé at kontakte din læge for at få hjælp.
Hvorfor får jeg migræne?
Selvom man har forsket længe inden for området, kender man stadig ikke hele årsagen til, hvorfor man bliver ramt af migræne. Det er dog fastslået, at det i vid udstrækning er en arvelig sygdom. Næsten 70 procent af alle, der lider af migræne, har også et eller flere familiemedlemmer, der lider af sygdommen.
Hvad der sker i hovedet under selve migræneanfaldet er delvist uklart. Forskerne mener, at det drejer sig om et kompliceret samspil mellem nerve- og blodkarsystemet, som resulterer i en pulserende hovedpine.
En teori er, at der findes et såkaldt migrænecenter i en del af hjernen, der kaldes hjernestammen. Ved et migræneanfald sendes der signaler fra migrænecenteret til det smertecenter, der findes i hjernestammen. Det fører til, at man føler en stærk smerte. Nervesignalerne menes også at passere andre dele af hjernen, hvilket gør, at mange får kvalme og bliver overfølsomme over for lys og lyd.
Et migræneanfald opstår, når en ydre omstændighed udløser nervecellernes smertereaktioner. Disse omstændigheder kaldes undertiden for triggerfaktorer eller anfaldsudløsende faktorer og er forskellige fra person til person med migræne.
Ligesom ved spændingshovedpine er almindelige triggerfaktorer stress og for meget eller for lidt søvn.
Andre triggerfaktorer er:
- Høj varme, stærkt lys og stærke dufte
- Temperatursvingninger og ændret lufttryk
- Visse fødevarer som chokolade, stærkt krydret mad, rødvin, citrusfrugter eller koffein
Migræneanfald kan også udløses, uden at de kan henføres til en triggerfaktor.
Hormonelle forandringer hos kvinder kan udløse et anfald. Det er almindeligt, at anfaldene kommer i forbindelse med menstruation, og mange kvinder oplever deres første migræneanfald i puberteten. Efter overgangsalderen er det også almindeligt, at anfaldene aftager.
Faktaboks: Migræne under graviditet
De fleste kvinder oplever, at migræneanfaldene bliver færre og mildere under graviditeten, og nogle bliver helt fri for anfald. Dette kan skyldes, at kroppens østrogenniveauer stiger under graviditeten, eller at de hormonelle forandringer ikke er helt så kraftige under en graviditet som under menstruationscyklussen.
Vigtigt! Vær opmærksom på, om migrænen forværres eller ændrer karakter, især i den sidste del af graviditeten. Kontakt i så fald din læge for at udelukke svangerskabsforgiftning.
