Årsagerne kan være mange. Nogle gange kommer hovedpinen med en forkølelse, andre gange dagen efter en stor fest med meget alkohol i glasset. Men hovedet kan begynde at ømme af alt fra tænderskæren og stress til lavt blodsukker eller dårlig belysning.

Uanset hvilken form eller intensitet den kommer i, er hovedpine noget yderst ubehageligt at døje med. 


Spændingshovedpine

Den absolut almindeligste form for hovedpine er spændingshovedpine. Den rammer næsten alle på et eller andet tidspunkt, men er dobbelt så almindelig blandt kvinder som blandt mænd.

Spændingshovedpine begynder generelt i teenageårene i forbindelse med, at hormonerne begynder at spille ind, men den forekommer også blandt børn.

Årsager til spændingshovedpine

Spændingshovedpine kommer, som navnet antyder, af, at man har spændt. Uro, stress og dårlig søvn kan få en til at spænde i nakkemuskler og kæbe, hvilket gør, at man let rammes af en murrende hovedpine. Nogle beskriver det som et stramt bånd omkring issen og panden eller som en tung hue over hovedet. Mange er helt ubevidste om, at kroppen er spændt, ikke kun i døgnets vågne timer, men også under søvnen. Det er ikke ualmindeligt, at man også har ondt i nakken, i hovedbunden og selv i kæbemusklerne. Man kan også føle sig træt, blive svimmel, få susen for ørerne og hukommelses- eller koncentrationsbesvær.

Spændingshovedpine kommer typisk i perioder og kan vare fra et par timer og i nogle tilfælde op til flere døgn i træk. Hovedpinen er ufarlig og sjældent alvorlig, men den kan tiltage og aftage i løbet af døgnets timer og bliver ofte værre i løbet af dagen.

Episodisk og kronisk spændingshovedpine

Der findes to forskellige typer spændingshovedpine – episodisk og kronisk spændingshovedpine – afhængigt af hvor ofte og hvor længe smerten varer. Episodisk spændingshovedpine indebærer, at man har hovedpine i mindst en halv time og op til højst en uge i træk. Ved kronisk spændingshovedpine får man hovedpine mere end 15 dage om måneden i mere end tre måneder i træk.

Hvorfor får man spændingshovedpine? Læs mere her!

Faktaboks
Kontakt læge eller sundhedsplejerske, hvis:

• hovedpinen varer mere end en uge
• du er ældre og rammes af hovedpine uden at have haft det tidligere
• hovedpinen forstyrrer hverdagen
• intens hovedpine, der kommer pludseligt
• du tager smertestillende piller flere gange om ugen
• hovedpinen kommer, efter du har fået et slag mod hovedet
• du samtidigt mister følelsen i en kropsdel
• du får tale- eller synsforstyrrelser
• du får kraftig hovedpine og bliver sløv eller besvimer

Migræne

Migræne er en af vores mest almindelige folkesygdomme. Trods omfattende forskning ved man dog endnu ikke, hvad migræne skyldes. Men den, der én gang har oplevet det, vil helst aldrig opleve det igen.

Et anfald indebærer en intens og svær pulserende smerte fra en halv time og op til tre døgn. Ofte sidder smerten ved det ene øje eller på den ene side af hovedet. Man bliver følsom over for anstrengelse og hurtige bevægelser. Kraftig kvalme og overfølsomhed over for lys og lyd er også almindeligt.

Migræne med aura

Der findes to forskellige slags migræne – med eller uden aura – som afhænger af, hvordan hovedpinen starter. Ved migræne med aura får man forskellige symptomer, såkaldte aurasymptomer, inden selve hovedpinen går i gang. Mange oplever for eksempel skarpt lysende zig-zag-mønstre i synsfeltet og synsfeltstab. Det kan også handle om påvirkning af følesans eller motorik og sommetider også talebesvær eller mavepine. Aurasymptomer indleder typisk migræneanfaldet og varer fra fem minutter til op til en time, for derefter at blive afløst af hovedpinen.

Migræne uden aura

Migræne uden aura har intet tydeligt forstadium, men mange med migræne får dog en fornemmelse af, at et migræneanfald er på vej. Det kan for eksempel være humørsvingninger, træthed, koncentrationsbesvær eller en trang til søde sager.

Et migræneanfald varer mellem en halv time og tre døgn, og det er svært at klare sin hverdag. Når migrænen er en realitet, vil mange gerne ligge ned i total stilhed og totalt mørke.

Faktaboks
• Over 10 procent af verdens befolkning er ramt af migræne.
• Migræne er mere almindelig blandt kvinder end blandt mænd. Næsten hver femte kvinde har migræne, mens hver tiende mand har sygdommen. I Danmark rammes cirka 15 procent af alle kvinder og 7 procent af alle mænd af tilbagevendende migræneanfald.
• Migræne er oftest arveligt. Cirka 70 procent af dem, der lider af migræne, har også en nær pårørende, som lider af sygdommen.
• En og samme person kan have forskellige typer hovedpine.