Hvornår skal du ikke anvende Treo?

Hvornår skal du ikke anvende Treo?

Hvornår skal du ikke anvende Treo

Der er visse tilfælde, hvor du bør være særligt opmærksom, når du tager Treo. Treo er beregnet til svage smerter. Børn under 15 år må kun bruge Treo efter aftale med lægen.

Tag ikke Treo, hvis du:

  • er allergisk over for acetylsalicylsyre, caffein eller et af de øvrige indholdsstoffer Treo Citrus: vandfri citronsyre, natriumhydrogencarbonat, vandfri natriumcarbonat, natriumdihydrogencitrat, natriumcitrat, mannitol (E421), docusatnatrium, povidon, simeticon, citronaroma (indeholder saccharose, maltodextrin og sojalecithin (E322))
  • tidligere har fået allergiske symptomer eller astma ved brug af smertestillende medicin mod f.eks. hovedpine og gigtsmerter
  • har mavesår, som kan give blodige opkastninger og/eller sort afføring
  • har tendens til blødning, f.eks. på grund af K-vitaminmangel, blødersygdom eller lavt antal blodplader
  • har svært nedsat leverfunktion
  • har svært nedsat nyrefunktion
  • har dårligt hjerte (hjertesvigt)
  • planlægger at blive gravid
  • ammer
  • er gravid i 7. – 9. måned
  • er under 15 år og har feber

Tal med lægen, inden du tager Treo, hvis du:

  • har astma, vejrtrækningsbesvær, bronkitis med rigeligt opspyt, hoste med slim eller allergiske lidelser
  • har tendens til smerter og ubehag fra maven eller tarmen f.eks. mavesår
  • har nedsat lever- eller nyrefunktion
  • har en stofskiftesygdom (glucose-6-phosphat dehydrogenase mangel, G6PD-mangel), da høje doser Treo kan medføre alvorlig blodmangel med gulsot
  • tager anden medicin mod smerter (f.eks. acetylsalicylsyre, ibuprofen og diclofenac) pga. øget risiko for bivirkninger
  • tager blodfortyndende medicin (f.eks. warfarin, clopidogrel og dipyridamol) pga. øget risiko for blødning
  • skal vaccineres mod skoldkopper
  • er over 65 år, skal du undgå langvarig brug af Treo, på grund af risiko for blødning i mave-tarmkanalen.

Undgå at tage Treo før sengetid

Tager du Treo kort før sengetid, kan du opleve at have svært ved at falde i søvn på grund af indholdet af koffein.

Fået hovedpine?

Vi har også samlet række gode råd til dig her på siden.


Øvelser mod spændingshovedpine

Øvelser for nakke og skuldre kan afhjælpe spændingshovedpine.