Spørgsmål og svar om Treo

Spørgsmål og svar om Treo

Her på siden kan du få svar på de mest almindelige spørgmål omkring Treo.

Klik på spørgsmålet, og få svaret. 

Vis alle svar

  • Hvad er Treo?

    Treo® er et middel mod smerter, f.eks. hovedpine, muskel- og ledsmerter, menstruationssmerter og tandpine. Du kan også tage Treo® mod migræne.

  • Hvad indeholder Treo?

    Treo indeholder acetylsalicylsyre (500 mg) og caffein (koffein) (50 mg)

  • Hvordan bruges Treo?

    Voksne
    1-2 brusetabletter opløst i ½ glas vand 1-4 gange dagligt. Migræne: 2 brusetabletter opløst i ½ glas vand 1-4 gange dagligt. Bør anvendes maks. 10 dage pr. måned.

    Børn
    Bør ikke anvendes til børn under 15 år uden lægens anvisning.
    Børn og unge med febrile sygdomme bør kun behandles efter nøje vurdering af fordele og risici.

  • Hvordan opbevares Treo?

    Opbevar Treo® utilgængeligt for børn. Treo® skal opbevares ved almindelig stuetemperatur.

    Husk at sætte låget helt i. På den måde undgår du, at der kommer fugt ned til brusetabletterne.

  • Må Treo bruges under graviditet og amning?

    Spørg din læge eller apoteket til råds, før du bruger nogen form for medicin.

    Graviditet
    Du må ikke tage Treo® i de sidste 3 måneder før forventet fødsel. Det kan skade fosteret og det nyfødte barn. Tal med lægen.
    Du må kun tage Treo® i de første 6 måneder af graviditeten efter aftale med lægen. Dosis skal være så lav som mulig, og behandlingen skal vare så kort tid som muligt. Tal med lægen.

    Kvinder der ønsker at blive gravide
    Hvis du ønsker at blive gravid, skal du enten holde op med at tage Treo® eller kun tage Treo® i så kort tid som muligt og i så lav dosis som muligt.
    Treo® kan gøre det sværere at blive gravid. Spørg lægen, om der er en anden behandling.

    Amning
    Treo® går over i mælken, men det er ikke sandsynligt, at det vil skade dit barn. Tal med lægen, hvis du har spørgsmål.

  • Er der bivirkninger ved Treo?

    Almindelige: Hurtig puls, øget blødningstendens, rysten samt mave-/tarmgener som f.eks. blødning, kvalme, opkastning, diarré, halsbrand, søvnløshed og uro.


    Ikke almindelige: Svimmelhed, tinnitus, mave-/tarmsår, svedtendens og overfølsomhedsreaktioner (nældefeber, snue).


    Frekvens ikke kendt: Reyes syndrom hos børn, blodmangel, hovedpine, træthed og dosisrelateret midlertidigt tab af hørelsen.